Kære alle
Vi havde håbet på en ordinær generalforsamling hurtigst muligt, men regnskabet kan ikke nå at komme frem fra vores regnskabsfolk før i april.
Derfor vælger vi at holde en ekstraordiniær generalforsamling allerede fredag den 25 kl. 17 i gadejuristens lokaler på Værnedamsvej 7A, da Dugnad hurtigst mulig må tage stilling til egen eksistens og mål for fremtiden.
Vi skylder jer også en mere grundig foklaring på bestyrelsens bevæggrunde det sidste halve år. På generalforsamlingen vil vi forklare hvorfor og hvordan bestyrelsen har arbejdet for at bevare cafeen og de ansattes beskæftigelse og hvorfor vi anså den løsning for mest gavnlig for beboere og stofbrugere.
Men nu står vi ved en skillevej, hvor Dugnads medlemmer selv kan tage stilling til, hvordan Dugnad skal komme videre. Hvilke initiativer vil Dugnad støtte aktivt, hvilke initiativer skal Dugnad ikke røre ved, hvordan ser Dugnad på private fixerum og Mændenes hjem í den forbindelse, er der behov for en ny slags følgegruppe og vælger Dugnad at kæmpe videre er der brug for nyt blod til bestyrelsen.
Forslag til dagsorden ser derfor således ud:
1. Velkomst - Tak for indsatsen!
2. Valg af dirigent og referent
3. Orientering om overdragelsesprocessen og overdragelsesaftalen ved Maja Hansen fra advokaterne Foldschack og Forchhammer.
4. Bestyrelsens beretning.
5. Dugnads økonomi: Realisering af Dugnads aktiver (bil mv.)?
6. Dugnads fremtid: Nedlæggelse af foreningen Dugnad?
7. Indkomne forslag.
8. Valg af bestyrelse og suppleanter
9. Evt.
Jf. vedtægterne skal alle medlemmer skriftligt tilkendegive, at de ønsker at være medlem af Dugnad Vesterbro. Dette kan ske via mail eller på generalforsamlingen.
Nye punkter til dagsordenen er velkomne indtil fredag den 18. februar kl. 12.
Der vil være mulighed for en vand eller en øl og lidt mad.
Vi glæder os til at se jer.
Bedste hilsner og vel mødt
Bestyrelsen for Dugnad Vesterbro


